Ren dansk honning, avlet i egen bigård
Intet andet end det bierne har hentet i naturens flora


Undgå honning, der har været opvarmet eller blandet med ting du IKKE ønsker - Vælg det rene og uforarbejdere naturprodukt


Næringsindhold pr. 100 g

Energi: 1420 KJ / 340 kcal
Fedt: 0 g
Mættede fedtsyrer: 0 g
Kulhydrater 83 g (sukkerarter)
Protein: 0 g
Salt: 0 g

Sundhedsstyrelsen fraråder at give honning til børn under 1 år.

Honning

Honning kan krystallisere, og hvis din honning er flydende, vil du sikkert gerne have, at den bliver ved med at være flydende, så du kan bruge den til dine morgenmadsprodukter eller desserter.

Hvis den krystalliserer, kan du opvarme den i et varmt vandbad. Husk at emballagen skal være helt tæt. Honningen vil miste sine gode egenskaber, hvis den bliver for varm. Derfor bør du ikke varme den op til mere end ca. 35 grader celsius.

Opbevaring

Honningen er et rent naturprodukt, og bierne sørger for, at vandindholdet er under 20%. Det gør de fordi, at honningen vil gære, hvis vandindholdet er højere. Da honning let optager fugt fra luften, skal den opbevares tørt i tætsluttende emballage.

Honningen bør ikke udsættes for direkte sollys.

Opskrifter til husapoteket - med honning


Væk med forkølelse

1 spsk let opvarmet honning (max 40 grader!) og et drys kanel blandes sammen

Indtag 1 spsk hver dag i 3 dage.

Nem ingefærshot – hold forkølelse og inflammation fra døren

Ca. 200 g rå ingefær

Saft af 3 citroner

2-3 spsk honning

Ingefæren skrælles og skæres i mindre stykker.

Koges i 1 liter vand i ca. 20 min.

Afkøles og tilsættes saften af 3 citroner samt 2-3 spsk honning. Rør til honningen er opløst.

Lad ingefærstykkerne blive i væsken i 24 timer (sæt på køl)

Fjern herefter ingefærstykkerne og hæld væsken på rengjorte og skoldede flasker, som opbevares på køl.

Drik 1 shot hver morgen på fastende hjerte – eller når du trænger til et skud energi.

Drik mod influenza

Saft af 6 citroner

1 helt hvidløg

2 spsk stødt ingefær

2 spsk honning

3 kopper annanasjuice

1/4 tsk cayenne

Bland alle ingredienserne godt sammen og opbevar i et syltetøjsglas.

Drik 1 kop 4 gange dagligt til symptomerne er forsvundet.


Mod tør hoste

1/4 tsk cayenne

1/4 tsk tørret, stødt ingefær

1 spsk æbleeddike

2 spsk vand

1 spsk honning

Rør cayenne og ingefær ud i vand og æbleeddike

Tilsæt honning og ryst godt sammen.

Hæld på flaske eller syltetøjsglas.

Tag 1 spsk efter behov mod hoste.

HUSK at ryste flasken godt før brug!!!

Mod hoste med slim - også ved bronchitis

En stor suppekop vand

2-3 cm frisk ingefær

3-4 hele nelliker

Et stykke hel kanel

Honning

Saften af en halv citron

Skræl ingefæren og hak eller riv den. Kom alle ingredienserne i en gryde med vandet og giv det et kort opkog. Lad det simre et minut og tag det af varmen. Lad det trække med låg på i ca. 10 minutter.

Smag til med honning og citronsaft.

Drikkes så varmt som muligt 3 gange dagligt. Gerne sidste gang til natten, så man for nattero for hosten.

Mod ondt i halsen

100 g honning

1 spsk gurkemeje

Bland de to ting og rør grundigt. Kom blandingen på et glas og stil det på køl.

Bruges ved forkølelse således:

Start behandlingen straks ved de første tegn på forkølelse

1. dag - tag 1/2 tsk af blandingen hver time gennem hele dagen.

2. dag - tag 1/2 tsk af blandingen hver 2. time gennem hele dagen

3. dag - tag 1/2 tsk af blandingen tre gange pr. dag

Hold blandingen i munden indtil den smelter væk af sig selv. Normalt går forkølelsen væk efter de 3 dages behandling.